Denne sten blev fundet udendørs, da man ville grave ud til nogle regnvandsafløb. Stenen lå lige hvor man ville placere et grenrør, og måtte derfor fjernes. Da pladsen var trang, og man ikke skønnede, at det var muligt at komme til med en rendegraver eller andet udstyr, blev sprængning valgt.
Her ses stenen oppefra. Der er gravet ud omkring den, så stenen kan udvide sig under sprængningen.
Sprængning af sort granit – en hård nød
Granit er hårdt. Om sort granit er hårdere end alm. granit, eller om det blot er farven, der psyker en, ved vi ikke. Vi ved dog, at det tog lidt ekstra tid at få boret de huller, der skulle til, men da det så var gjort, var vi også klar til at lave skærver.
Da faste emner som beton eller sten, udvider sig 40-60%, når det bliver sprængt, er det vigtigt for det færdige resultat, at der er lidt plads omkring objektet. Hvis der ikke er gravet lidt ud, som her, vil stenen, trods den er knust, holde nogenlunde samme form, og dermed blive bøvlet at pille fra hinanden og grave op.
Fin knusning efter sprængning
Man kan vælge hvor fint eller hvor meget man vil have opdelt f.eks. en sten som denne. Knusningen styrer vi vha. antallet af huller vi borer, placering og dybde, samt mængden af sprængstof vi fylder i borehullerne.