Russisk dokumentar med tanks og bomber.
Granatnedslag, russere og maskingeværsalver – og så på en lørdag. Vi var ude og lave en serie sprængninger for et filmhold – hvem siger TV er kedeligt?
Kanoner og kameralinser
I slutningen af 2015 fik vi et spændende opkald, hvori sætninger som ”Kan I få vores tank til at skyde?” og ”Vi skal bruge nogle granatnedslag” indgik.
I starten af november 2015 stod vi derfor midt i terrænet med en tank, godt og blandet fra hylde 1,3 og 4, ler, spagnum, en spade og en plan om at forvandle Frederiksund til en scene fra Band of Brothers
Tankskud rammer et træ.
Den russiske T34 rammer blandt andet et træ i forsøget på at gøre det af med en håndfuld tyskere. Fælles for alle sprængningerne var, at vi gjorde vores ypperste for at få det til at ligne the real deal – og da vi ikke er et special effects-firma, er vores førsteprioritet ”bare” at lave the real deal.
Historisk korrekte sprængninger
Projektet sporede os ind i en ny tankebane. Vi var nemlig nødt til at researche en masse om kalibre, ammunitionstyper, sprængstoftyper og mængder – alt sammen for at kunne give autentisk indtryk.