Hultagning i pumpestation

Hultagning er fagtermet, når det handler om at sprænge hul gennem en betonvæg, plade eller dæk. En hultagning har sin helt egen procedure, hvor et antal vinklede borehuller lades med sprængstof og detorneres i en bestemt rækkefølge.

Sprængning af hul til rørgennemføring i betonvæg

I den konkrete opgave skulle 6 x Ø600 og 6 x Ø800 rør flyttes ca. 1 meter ift. deres oprindelige position. Der blev boret og klargjort en salve på ca. 20 ladninger, der enten havde til formål at sprænge et hul gennem den 40 cm tykke væg eller at frisprænge det eksisterende rør.

Selve sprængningsarbejdet var noget hurtigere end diamantskæring, og havde tilmed den fordel at alle kanter var ru og ikke glatte som efter diamandtskæring. De ru flader, som sprængningen efterlader, giver optimal tilhæftning af den beton, som bliver brugt ved opstøbningen og lukning af hullet.

Resultet efter sprængningen – hul til det nye rør og det gamle er frisprængt.

Hurtigt, effektivt og til at skovle op

Efter sprængningerne var der ingen stykker større end at det kunne tages med en håndskovl. Det var vigtigt, at alle fragmenter var håndterbare, da sprængningerne foregik midt inde i en pumpestation, og almindeligt maskineri derfor ikke kunne komme til.