Disse sten kom til overfladen i en kælder under d’Angleterre i 2012/2013, hvor omfattende renovering og ombygning fandt sted. De var oprindeligt en del af et gammelt kampestensfundament, og lå nu i vejen for byggearbejdet, da de var umulige at transportere ud.
Sprængning af kampesten
Det tog ikke entreprenøren lang tid at vælge en sprængteknisk løsning til at få gjort has på krabaterne. Stenene blev sprængt i en stykkestørrelse som entreprenøren på forhånd havde defineret, så entreprenøren var sikker på, at de kunne transporteres hele vejen ud og op via trillebør og transportbånd.
Når en sten er helt fri som disse, opnår man et særligt godt sprængningsresultat. Det er dog af største vigtighed, at stenen bliver pakket ordenligt ind med sprængmåtter og fiberdug, så fragmenterne kan bevæge sig, men ikke bevæge sig ud af afdækningen og blive en fare. Rummene var naturligvis mennesketomme under sprængningen.
Her er en sten ved at blive boret og klargjort til sprængning.
Sprængningsarbejde og sprængteknik er mobilt
Sprængningens høje effektivitet og fleksible natur, hvor kun en boremaskine, noget sprængstof og afdækningsmateriale er nødvendigt for at kunne opnå de ønskede resultater, var en stor succes gennem hele projektet.