Under anden ombæring af metrobyggeriet i København har behovet for sprængningsarbejde i forbindelse med nedbrydning af sekantpæle, drill guides, guide walls/ledevægge været stort. Sekantpæle er blevet mere og mere almindeligt anvendt som alternativ til spuns eller som fundering i sig selv.
Sprængning af sekantpæle under Ringstedbanen
Der var et særligt behov for ekstra fundering et bestemt sted på ruten. Der var blevet sat 20 sekantpæle på Ø1200, hvor toppen (mellem 1-2,5 m) skulle sprænges væk. Sprængningsarbejdet skulle foregå i etaper, hvor der blev sprængt 4 pæle af gangen.
Sekantpælene blev boret i et vandret zigzag mønster med dybe huller med en lille diameter på en sådan måde, at hullerne kunne lades med færdigladede lavbrisante rørladninger. Bunden blev ladet med en mere svag ladning af en anden type, så den fik en jævn og pæn brudflade i kaphøjden.
Resultatet af sprængte sekantpæle. Armeringsjernet er påført haveslange for at få det til at slippe betonen lettere.
Sprængningsarbejde på sekantpæle
Opgaven gik naturligvis fint. Der blev boret, ladt og sprængt. Som afdækning brugte vi tunge sprængmåtter for at kunne garantere fragmentfrie sprængninger. Entreprenøren havde dog ret travlt med at komme videre, og for at møde deres behov ift. deres tidsplan måtte vi arbejde med to sprængningsteams.