Dansk Sprængnings Service
Salgs- og leverings betingelser
Opdateret den 2. marts 2018

1. Indledning

1.1 Med mindre andet er skriftligt aftalt, er nærværende salgs- og leveringsbetingelser
gældende for alle tilbud, salg og levering af ydelser fra Dansk Sprængnings
Service ApS, CVR-nr. 35231293, Tinkerupvej 18, 3080 Tikøb (herefter ”Leverandøren”).
Såfremt der i forbindelse med et konkret tilbud, salg eller leverance
skriftligt er aftalt særlige vilkår, og disse særlige vilkår på et eller flere punkter
fraviger fra nærværende salgs- og leverings betingelser, skal de særlige vilkår tillægges
forrang.

2. Tilbud

2.1 Tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering. Såvel skriftlige som mundtlige
tilbud er først bindende for Leverandøren, når kunden har modtaget Leverandørens
skriftlige ordrebekræftelse.

2.2 Kunden er i alle tilfælde ansvarlig for, at forholdene på sprængningsområdet ikke
ændrer sig væsentligt i perioden mellem tilbuddets fremsættelse og opgavens udførelse.
Kunden er på anfordring forpligtet til at erstatte Leverandøren dennes
indtægtstab og de omkostninger, der er forbundet med, at opgavens løsning bliver
forsinket og/eller fordyret som følge af sådanne ændringer, herunder – men
ikke begrænset til – mistet fortjeneste, transport, materialer, planer, myndighedshåndtering
mv.

2.3 Leverandøren har i de i pkt. 2.2. beskrevne tilfælde ret til helt eller delvist at annullere
opgaven og kunden er så i tilfælde også forpligtet til at erstatte Leverandøren
dennes tab og omkostninger mv., der er forbundet med annullationen.
Konstateres de væsentligt ændrede forhold først ved Leverandørens fremmøde på
sprængningsområdet, er kunden pligtig at betale 50% af prisen i henhold til det
afgivne tilbud eller ordrebekræftelse, dog minimum de faktisk afholdte omkostninger,
hvis disse overstiger 50% af tilbudsprisen, eller hvis der ikke foreligger
skriftligt tilbud eller ordrebekræftelse.

2.4 Ovenstående pkt. 2.2 og 2.3 finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor forhold
nævnt i pkt. 8.3 – 8.5 er til hinder for opgavens udførelse.

3. Betaling

3.1 Fakturaer forfalder til betaling netto 14 dage fra fakturadato.
3.2 Såfremt ydelser leveres efter medgået tid, opgøres sådan medgået tid per påbegyndt
time.

3.3 Det udførte arbejde afregnes enten ugevis bagud, månedsvis bagud eller ved den
konkrete opgaves afslutning. Valget foretages af Leverandøren medmindre parterne
har indgået særlig aftale vedrørende afregning.

3.4 Uanset om de aftalte ydelser leveres efter medgået tid eller på fast pris, er Leverandøren
berettiget til at fakturere eventuel ventetid med timepris svarende til
den mellem parterne aftalte timepris, eller i mangel af sådan aftale, i henhold til
Leverandørens prisliste (1.350 kr./time for sprængningsleder og 650 kr./timen for
montør).

3.5 Alle omkostninger i forbindelse med levering af ydelsen, herunder rejse-, transport-
og opholdsomkostninger m.v. viderefaktureres til kunden. Transportomkostninger
og –tid i Danmark afregnes dog i henhold til leverandørens til enhver
tid gældende takster herfor.

3.6 Kunden afholder også Leverandørens transportomkostninger ved forgæves kørsel
i tilfælde, hvor opgaven ikke udføres på baggrund af et foreliggende tilbud eller
skriftlig ordrebekræftelse (ad hoc og timebaserede opgaver). I så tilfælde betales
for Leverandørens faktiske tids- og kørselsforbrug samt eventuel bropassage, dog
minimum for 4 timer sprængningsleder og/eller montør, kørselsgodtgørelse (8
kr./km) samt eventuel bropassage. Dette gælder dog ikke, såfremt den forgæves
kørsel skyldes forhold, der kan tilregnes Leverandøren. Ved forgæves kørsel som
følge af væsentligt ændrede forhold på sprængningsområdet, gælder pkt. 2.2 og
2.3.

3.7 Alle estimater angivet i forbindelse med tilbud eller aftale, er – med mindre andet
specifikt er anført – afgivet uden forbindtlighed.

3.8 Alle priser der angives i forbindelse med tilbud, aftaler og leverancer er eksklusive
moms samt eventuelle øvrige skatter og afgifter.

3.9 I tilfælde af kundens forsinkede betaling tillægges 2% renter pr. påbegyndt måned,
samt rykkergebyrer.

 4. Underleverandører

4.1 Leverandøren er berettiget til, helt eller delvist, at opfylde sine forpligtelser ved
hjælp af underleverandører. Leverandøren hæfter, med mindre andet er aftalt, for
underleverandørers ydelser på samme måde som for egne.

5. Reduktion af aftalte ydelser

5.1 Kunden er berettiget til at reducere omfanget af den aftalte ydelse med 10 arbejdsdages
skriftligt varsel til datoen for start af opgavens udførsel.

5.2 I tilfælde af kundens reduktion af den aftalte ydelses omfang, er Leverandøren
berettiget til at annullere aftalen helt eller delvist. I så fald skal Leverandøren
straks give kunden skriftlig meddelelse herom.

6. Garanti og reklamation

6.1 Er ydelsen ikke leveret i overensstemmelse med aftalen eller fagmæssigt korrekt,
foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis Leverandøren ikke har leveret
anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.

6.2 Kunden kan kun påberåbe sig mangler, hvis Leverandøren har fået skriftlig meddelelse
herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget.
Rimelig tid kan aldrig overstige 10 arbejdsdage.

6.3 Ved sprængningsarbejde forpligter Leverandøren sig til at udføre sprængninger i
overensstemmelse med Dansk Sprængteknisk Forenings branchevejledning og i
overensstemmelse med gældende love og andre myndighedskrav. Viser det sig
desuagtet, at resultatet af sprængningen ikke er som forventet, hæfter Leverandøren
ikke herfor. Leverandøren garanterer således ikke et bestemt resultat, og
eventuelle yderligere sprængninger kan være nødvendige for at opnå det resultat,
som kunden ønsker.

7. Markedsføring

7.1 Leverandøren, er medmindre andet er skriftligt aftalt, berettiget til at benytte
kunden som reference i forbindelse med markedsføring, referencelister, mv.

8. Ansvar i forbindelse med sprængninger

8.1 Leverandøren er ansvarlig for, at sprængninger gennemføres fagmæssigt korrekt,
jf. pkt. 6.3, og med fornøden sikkerhed.

8.2 Kunden vælger, hvilken sprængning, der skal finde sted. I det omfang Leverandøren
har overholdt gældende branchenormer og regler, jf. pkt. 6.3, er Leverandøren
derfor ikke ansvarlig for skader, herunder sætningsskader på kundens eller 3.
mands ejendom, der måtte opstå som følge af vibrationer fra sprængningen. Dette
gælder både vibrationer fra selve sprængningen og vibrationer fra det sprængte
objekts fald eller væltning. Leverandøren er på samme vis ikke ansvarlig for
skader, som trykbølgen fra sprængningen eventuelt måtte påføre bygninger eller
installationer i nærheden af sprængningen. Kunden bærer således ansvaret for
det sprængte objekt samt for skader, der måtte opstå som følge af vibrationer og
trykbølger (også på 3. mands ejendom) og fra sammenstød med det sprængte
objekt eller dele herfra.

8.3 Ved sprængning af fundamenter og andre jordfæstede objekter skal sådanne altid
være helt fritgravet forinden, sprængningsarbejdet kan udføres.

8.4 Kunden har pligt til at oplyse Leverandøren om alle objekter (herunder men ikke
begrænset til kabler, kabelføring, rør og lignende) som måtte findes i jorden i
nærheden af det påtænkte sprængningsområde. Leverandøren har intet ansvar
for skader, der måtte opstå på ubekendte eller uoplyste objekter i jorden.

8.5 Medmindre andet er aftalt, er kunden ansvarlig for byggepladssikkerheden på
sprængningsområdet, herunder for tilstedeværelsen af farbare veje, sikre arbejdsplatforme,
stilladser og lifte samt for, at lifte føres af behørigt certificerede førere.

9. Forsikring

9.1 Leverandøren er forpligtet til at være behørigt ansvars- og skadesforsikret til at
kunne udføre de aftalte ydelser. Leverandøren er ansvarsforsikret op til kr. 10
mio.

10. Misligholdelse

10.1 Kunden har oplysningspligt i forhold til beskaffenheden af den konstruktion, som
skal sprænges, og sprængninger udføres på baggrund af kundens oplysninger.
Leverandøren er således ikke ansvarlig for evt. utilsigtede virkninger af en
sprængning, såfremt dette beror på manglende, ufuldstændige eller forkerte oplysninger
fra kunden. Leverandøren garanterer i ingen tilfælde for et bestemt resultat,
jf. pkt. 6.3.

10.2 Foreligger der forsinkelse, som skyldes en af parternes forhold, har den anden
part, med respekt for disse vilkårs ansvarsbegrænsninger, ret til erstatning for
det dokumenterbare tab, som parten lider som følge af forsinkelsen.

10.3 Hver part kan efter eget valg helt eller delvis ophæve aftalen, hvis den anden
part gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i relation hertil.
Forud for ophævelse skal den ikke-misligholdende part dog give den misligholdende
part et skriftligt varsel på mindst 10 arbejdsdage, hvori den påberåbte
misligholdelse skal specificeres, og hvoraf det skal fremgå, at den ikkemisligholdende
part agter helt eller delvist at ophæve aftalen, såfremt misligholdelsen
ikke er bragt til ophør inden udgangen af fristen.

10.4 Ved ophævelse opgøres Parternes mellemværende efter dansk rets almindelige
regler, herunder med respekt af den nedenfor aftalte ansvarsbegrænsning.

11. Ansvarsbegrænsning

11.1 Hvor intet andet fremgår, er parterne ansvarlige i henhold til dansk rets almindelige
regler. Parterne er opmærksomme på, at nærværende salgs- og leveringsbetingelser
i et vist omfang indeholder aftalte afvigelser til dansk rets almindelige
regler, bl.a.- men ikke begrænset til – nedenstående punkt 11.2 og 11.3. Parterne
er begge professionelle og har accepteret disse afvigelser som led i deres professionelle
virke.

11.2 I det omfang en skade måtte være opstået som følge af Leverandørens simple
uagtsomhed, og i det omfang der ikke er fuld forsikringsdækning herfor, er Leverandørens
ansvar ud over forsikringsdækningen begrænset til det mindste af følgende
beløb:
i) Leverandørens vederlag i henhold til den relevante opgave, eller
ii) kr. 100.000,- skriver kroner hundredetusinde 00/100.

11.3 Leverandøren er ikke på nogen måde ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader.

12. Overdragelse

12.1 Leverandøren er berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og
forpligtelser til tredjemand.

13. Force Majeure

13.1 Ingen af parterne skal i henhold til disse vilkår være ansvarlig over for den anden
part, hvis ansvaret skyldes strejke, lockout, importrestriktioner, anden force ma6
jeure eller driftshindringer hos leverandører eller andre forhold, der ligger uden
for en parts rimelige kontrol. Begge parter er dog berettiget til at annullere en
opgave, såfremt opgavens planmæssige udførelse overskrides med mere end 90
dage som følge af sådanne forhold.

14. Lovvalg og tvister

14.1 Enhver tvist der måtte opstå ud af eller i forbindelse med disse vilkår, skal endeligt
afgøres af byretten ved Leverandørens til enhver tid værende hjemting.