Der kan sprænges fine konturer ved overgange mellem det blivende materiale og det materiale, som bliver knust ved sprængningen.

spraengning-konturHer er resultatet efter en kontursprængning. Det ses tydeligt hvordan betonen er sprængt, så en fin og lige overflade står tilbage. Det er muligt at lave denne type sprængninger på al beton; dog besværliggøres processen hvis der er armeringsjern i.

I nogle tilfælde er det vigtigt, at der bliver efterladt en flot finish eller et klart markeret skel mellem den del af stenen eller betonen, som er blevet sprængt og den del som skal stå tilbage. Det kan være betonen skal se ud på en bestemt måde af hensyn til det videre arbejde, eller at det skal være tydeligt at se hvor sprængningen er stoppet.

En rigtigt udført kontursprængning giver et flot resultat

Ved hjælp af flere sammenvirkende ladninger, forsigtig sprængning og eventuelle aflastningshuller eller snit, kan det lade sig gøre at lave flotte konturer i bjerg, sten og beton.
Det sker regelmæssigt at en entreprenør ønsker, at der står nogle skarpe kanter tilbage, og det kan sagtens lade sig gøre at sprænge.

spraengning-kontur lilleEfter sprængningen. Her ses resultatet oppefra, og det ses tydeligt hvordan en flot kontur står tilbage efter sprængningen.

 

Kontursprængninger kan laves i de fleste homogene materialer; f.eks.bjerg, sten og beton. Af de tre, er det umiddelbart kun sten og beton vi beskæftiger os med at sprænge.

Sprængningsprojekter afsluttet med kontursprængning er umagen værd

Vi har efterhånden afleveret en hel del sprængningsprojekter, hvor det af den ene eller anden grund har været påkrævet, at opgavens afsluttende finish var udført som kontursprængning. Det er mere tidskrævende og materialetungt at sprænge klare konturer, men det er bestemt umagen værd.  

Vi har, sammen med IT styrelsen, tabt småkagerne. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Nå? Og hvad så?
Accepter